Gå til hovedindhold

Om skolen

På Beder Skole vægter vi fællesskabet højt. Så højt, at vi forpligter os selv og hinanden på at indgå i det så godt, vi hver især kan med det sigte at skabe trivsel, udvikling og læring for alle.

Indhold

    På Beder Skole er det forpligtende fællesskab fundamentet for, at vi alle trives, udvikles og lærer bedst.

    Beder Skole arbejder ud fra 3 grundværdier:

    • Forpligtende Fællesskab
    • Livsduelighed
    • Udsyn

    Skolen skaber rammen om et forpligtende fællesskab, hvor vi er livsduelige og har udsyn – både mod det nære og mod verden omkring os.

    Alle, der færdes på Beder Skole i deres hverdag og i deres fritid, er aktive deltagere i dette fællesskab og agerer inden for rammerne af fællesskabet.

    ”Vi” er elever og lærere, ”vi” er pædagoger og fritidsbrugere, ”vi” er pedeller og skoleledere, ”vi” er rengøringspersonale og forældre, ”vi” er sekretærer og borgere. ”Vi” er alle, der har vores gang på Beder Skole.

    Fakta om skolen

    Beder Skole er beliggende i et naturskønt område syd for Århus. Beder Skole modtager i overvejende grad elever fra Beder by. Skolen er 2-3 sporet og har ca. 600 elever, heraf går ca. 220 børn i skolens SFO.

    Beder Skole er vært for 8 kommunale specialklasser. Til hver klasse er tilknyttet en lærer og en pædagog, og børnene er i alderen 0. til 10. klasse

    Skolen er bygningsmæssigt opdelt i fire afdelinger. De tre afdelinger er opbygget med klasselokaler omkring et fællesrum, dog har alle afdelinger mulighed for at samle børnene.

    Skolens samlede pædagogiske personale er på ca. 85, samt ca. 7 teknisk-administrative medarbejdere. Skolen har tilknyttet kantine med en kantineleder. Skolens ledelsesteam består af skoleleder og to pædagogiske ledere.

    Sidst opdateret: 11. juni 2024